Tagpladerne på vores carporte og overdækninger er polycarbonatplader. Taget leveres i farverne klar og opalhvid i tykkelsen 16 mm. (3-lags), eller i farven bronze i tykkelsen 10 mm. (2-lags).
Taget er naturligvis kondensfrit dvs. at det drypper ikke ned på bilen fra undersiden af tagpladerne. Desuden er pladerne slagfaste hvilket gør at grene og lignende som falder ned på taget ikke laver gennemgående huller. Og der ydes en garanti på 10 år på pladerne.
Beklædningen på CarTop carporte og overdækninger er polyplank som er en 36 mm. tyk planke lavet af genbrugsplast iblandet træfibre, hvilket giver en flot overflade. Derudover kan også tilbyde fibercement – enten som hele plader eller som brædder (med eller uden træstruktur) samt galvaniserede hulplader med mønster efter ønske. Fælles for disse typer beklædning er at de er vedligeholdelsesfrie.
Har man behov for isolering i væggene vil det være oplagt at bruge isopanel. Isopanel er 40 mm. skum med en tynd metalplade på begge sider. Farven er hvid på bagsiden og forsiden kan leveres i standard RAL farver.
Derudover kan vi levere forskellige typer træ som beklædning – lige fra trykimprægneret over lærk til mahogni. Og træbeklædningen findes i et utal af udgaver, dog er den mest anvendte klinkbeklædning.
Det er selvfølgelig også muligt at kombinere beklædningerne.
I alle vores carporte og overdækninger kan vi bygge lys ind i tagkonstruktionen. Lysene er LED-spots, som gi´r et behageligt lys så det er nemt og sikkert at komme ind og ud at carporten i den mørke tid. Samtidig har LED-spots en lang levetid og er meget strømbesparende og dermed miljøvenlige.